Flag DE.png

Viggo Johansen: Nature morte med østers, to karafler og en rød skål på et fad

Stillleben mit Austern, zwei Karaffen und roter Schale auf einer Platte

55.jpg

1912 | Olie på lærred, 38 x 45,5 cm | Foto: Ole Akhøj

Viggo Johansen hører til kredsen af malere, der i slutningen af 1800-tallet dannede kunstnerkoloni i Skagen i det nordligste Jylland. Han har i eftertiden stået lidt i skyggen af kendte skagenskunstnere som Michael (1849–1927) og Anna Ancher (1859–1935), P.S. Krøyer (1851–1909) og Laurits Tuxen (1853–1927). Johansen kendte Michael Ancher fra kunstakademiet i København, og det var Ancher, der inviterede ham til Skagen i sommeren 1875. Senere skulle Viggo Johansen gifte sig med Anna Anchers kusine Martha Møller, hvorved han blev endnu tættere knyttet til skagensmalerne.

Viggo Johansen havde i modsætning til mange andre kunstnere ikke fast atelier, for det valgte motiv var så at sige hans ’arbejdsværelse’. Efter han i 1890 bosatte sig fast i København, foretrak han efterhånden interiører, ofte med hustruen og børnene som modeller. Johansen havde dog også en interesse for ældre hollandsk kunst og dyrkede opstillingen som selvstændig genre. Billedet her viser netop en klassisk opstilling, udført i impressionistisk malestil.

Jacob Helbo Jensen