Flag DE.png

Jais Nielsen

København 1885–1961 Hellerup

Jais Nielsens uddannelse fulgte samme bane som mange af samtidens kunstnere. Efter at have taget en uddannelse som håndværksmaler fortsatte han via et ophold hos Teknisk Skoles berømte tegnelærer Holger Grønvold (1850–1923) til Kunstnernes Studieskole. Her studerede han under K. Zahrtmann (1843–1917) og senere hos J. Rohde (1856–1935). Nielsen tog til Paris hvor han studerede fra 1911–14. Her blev han blev inspireret af avantgardens bevægelser: kubismen, fauvismen og futurismen, som han tog med sig hjem og brugte som fundament i sin kunst. Det var dog kubismen, der gav den blivende inspiration. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1918, noget der sikrede ham det store gennembrud.

Malerierne hos Nielsen skildrede artister, rejsende og mennesker i bevægelse, præget af kubismen og futurismen og de skilte sig ud fra andet samtidigt dansk maleri. Figurerne skildredes uden naturalismens smålige hensyn til tredimensionalitet og virkelighedsnærhed. Nielsen skildrede desuden landskaber bl.a. fra Bornholm og kirkelig kunst.

Fleur Wetterholm